Bubber besøger Jesper
Ude og Hjemme Ude og Hjemme
18.4K subscribers
853,848 views
0

 Published On Apr 22, 2014

Bubber besøger hele Danmarks Jesper, der lider af den sjældne sygdom progeria, der gør, at hans krop ældes otte gange hurtigere end normalt.
Jesper smiler altid trods sin barske skæbne: - Jeg føler mig heldig, siger han selv.
16-årige Jesper er ikke kun særlig, fordi han har den sjældne sygdom Progeria, som gør, at han ældes før tid. Han har også et særligt positivt sind. Han forstår ikke, at hans mor nogle gange græder over hans sygdom. Bubber har mødt den livsglade lille nordjyde til en snak om kærester, døden og hans syn på sit eget spejlbillede.
Jesper Sørensen blev landskendt, efter han medvirkede i dokumentarprogrammet ”Drengen i den gamle krop.” Da jeg møder ham hjemme i hans stue i Poulstrup, har jeg nu mere lyst til at kalde ham ”Drengen med det overnaturlige positive sind.”
Selv trækker han bare på skuldrene i den skriggule sweatshirt med tryk.
– Jeg bliver nu mest kaldt for Jesper, siger han så.
Jeg kan godt forstå, at Jesper foretrækker bare at være Jesper. Det er jo det, han er. En 16-årig nordjyde, som låser døren ind til sit værelse, inden han skruer op for musikken. En teenager, som er den sidste, der går fra klassefesterne. En ung fyr, der har et enkelt kæresteforhold bag sig, og som lige om lidt afslutter 10. klasse for at dyrke sin interesse for mad på ernæringsuddannelsen.
Men han er også et af de 100 børn i hele verden, som er født med den sjældne gensygdom progeria, som gør, at kroppen ældes før tid. Og hvor gennemsnitslevealderen er 13 år. Døden er et brutalt emne at tage op med en 16-årig dreng, men jeg gør det alligevel. For selv om Jesper for længst har overhalet gennemsnitsalderen, kan man ikke løbe fra sygdommens prognoser. Så jeg spørger lige ud af posen, selv om det ikke er særlig rart. Hvordan har du det med, at du aldrig skal leve et fuldt liv?
Jesper svarer uden et øjebliks tøven, mens han retter på kasketten.
– Jeg har tænkt mig at blive lige så gammel som alle andre. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad folk siger. Jeg ved, det ikke passer. Der er ingen, der ved mere om den her sygdom end mig, for det er jo mig, der er vokset op med den.
Så du går ikke rundt og er bange for at dø?
– Nej. Hvis man dør, er det jo det.
Sådan er Jesper. En sjælden race på rigtig mange måder.
Det var hans mor, Jette, der først bemærkede, at Jesper ikke var som andre. Hun gjorde det, længe før lægerne. Og længe før, hun overhovedet anede, at der fandtes en sygdom, der hed progeria. I fire år blev hun ved med at møde op med sin lille dreng på hospitalet for at få et svar på, hvorfor ahan ikke så ud som andre.

Hjemmeside: http://www.udeoghjemme.dk

Spændende artikler: http://www.udeoghjemme.dk/Artikler.aspx
Alt om slank: http://www.udeoghjemme.dk/Slank.aspx
Lækre opskrifter: http://www.udeoghjemme.dk/Opskrifter....
Skal vi være venner?:   / udeoghjemme  
Følg os på Twitter:   / udeoghjemmedk  
Tilmeld dig vore videoer: http://goo.gl/UTSyoO.

Besøg kanalen for flere videoer:    / udeoghjemmeonline  .
Abonnér på vores kanal for at se nye videoer: http://goo.gl/UTSyoO.

Er der en historie, du mener, vi bør fortælle, er du velkommen til at kontakte os:

Ude og Hjemme
E-mail: [email protected]

show more

Share/Embed