På en måde er det guld værd at være hjerneskadet // Morten & Dorte Rosendal
13,268 views
0

 Published On Jan 6, 2014

Morten Rosendal besvimede i 2006 og slog hovedet mod en håndvask. En scanning viste ingenting, men blot 14 dage senere besvimede Morten igen - ramt af en alvorlig hjerneblødning.

I dokumentarfilmen 'På en måde er det guld værd at være hjerneskadet' fortæller Morten og Dorte om deres liv og familieliv efter Morten blev hjerneskadet.

Morten levede et aktivt og rigt familie- og arbejdsliv, og han var ved at træne sig op til marathonløb da han blev ramt af den alvorlige hjerneblødning der sendte ham igennem et helt års genoptræning.

_________________________________________________
Morten har sammen med Dorte tre sønner. De er i dag separerede, men bor tæt på hinanden og arbejder hårdt for at drengene skal mærke så lidt som muligt til Mortens skade.

I dokumentarfilmen kommer Morten og Dorte blandt andet ind på temaer der er velkendte for mange ramte og pårørende - eksempelvis genoptræning og personlige mål, depression og misbrug, familieliv og skilsmisse, identitet og kørekort efter en hjerneskade.

Dokumentarfilmen om Morten og Dorte er en ud af fire film om livet med en hjerneskade som Hjerneskadeforeningen og Hjerneskadet.dk i samarbejde har fået produceret.

show more

Share/Embed